Den perfekte pandekage

Der er lige så mange meninger om pandekagen, og hvad der er den perfekte pandekage, som der er kokke der forbereder den. Alle har deres egen opskrift, gerne en familieopskrift eller en fra en gammel kogebog, og alle har de det til fælles, at de er lækre som intet andet. Der er næsten frit valg på alle hylder, men selvfølgelig har kokke og dessertkokke deres egen, som de ikke af viger fra.

Mette Blomsterberg har for eksempel denne; korn fra en halv polynesisk vaniljestang, 65 gram lyst rørsukker, 100 gram hvede mel, 3 store æg, 65 gram smør og en kvart liter letmælk. Hun starter med at mase vaniljekornene med lidt af sukkeret, så kornene bliver skilt ad og ikke kommer til at klumpe i dejen. Det bringer samtidig smagen i vaniljen frem og lader den komme til sin ret. Derefter røres ingredienserne sammen, og som det sidste tilsættes det smeltede smør og mælken, men du rører grundigt og sikrer, der ikke kommer klumper i dejen.

Kokken Claus Holm, der er kendt fra TV, hælder til en familieopskrift, som han har fra sin far, og den lyder som følger: 8 friske æg, 100 gram hvid sukker, kornene fra en stang vanilje, 100 gram hvedemel, 150 gram smør og 3/4 liter mælk. Claus Holm starter med at blande æg og sukker med vaniljen, der mases for at få smagen med, og rører det hele meget godt rundt, hvorefter han tilsætter mel og mælk samt smørret, som han har smeltet. Han hævder, at det som gør denne opskrift til noget ganske særligt, er, at der er rigtig mange æg i, i forhold til de andre ingredienser og i forhold til traditionelle pandekager, og at det giver en helt særlig opskrift.

Jamie Oliver er endnu en kok, der gerne deler ud af sine erfaringer og opskrifter. Hans er på de tykke, amerikanske af slagsen, og selvfølgelig har de et særligt pift. Du skal bruge: 1 kop hvedemel, 1 kop mælk, 1 stort æg, 1 knivspids havsalt, 1 tsk bagepulver, 1 pære, 2 spsk smør og 2 spsk flydende honning. Her skiller frugten og honningen sig ud allerede fra starten af. Alle ingredienser blandes i en skål og til sidst tilsættes pæren, der er revet med kernehus og skræl. De skal i modsætning til andre pandekager vendes flere gange for at få det endelige resultat, som er tykke og lækre pandekager.

Adam og James Price kende mange af os også fra TV, og det lidt ældre publikum også deres far, John, som har inspireret dem begge til at lave mad. Deres opskrift på crepes Suzettes er: 170 g hvedemel, 1 spsk sukker, 0,5 g salt, 3 æg, 3 dl mælk, 1,5 dl pilsner, 1 økologisk appelsin og 30 g smeltet smør. Det vigtige med crepes Suzettes er, at de ikke må blive for tykke. Det er fine, tynde pandekager, der er velegent til flambering i for eksempel cognac, der klæder dem godt. Med appelsinen kan der også kommes Grand Marnier i den sauce, der skal bruges til flamberingen for at få noget ekstra smag.