Pandekagen er universel

En af de kager, som er kommet hele verden rundt, og som i selv de yderste punkter af verden stadig den dag i dag bliver lavet, når der skal mad på bordet eller andet til dem, som er sultne. Det kan selvfølgelig hænge sammen med, at de ingredienser, der er i, er nogle, som er næsten universelle. Det er ingredienser, du vil finde over hele verden. Alle nationer i verden har haft adgang til mel i en eller anden form, til væske enten i form af mælk eller plantemælk, og så har det været en let del af maden at få en pandekage med på menuen.

Lande med mangel på mad

I de lande, hvor der næsten altid har været mangel på mad, eller hvor der har været længere perioder med hungersnød, er pandekagen blevet mere til et madbrød, og det er ofte brugt til at samle ris, bønner eller andet i. På den måde er du sikker på, du har noget, som kan samle alle dele op, og der er på den måde ikke noget, som kan gå til spilde, for brødet suger alt til sig.

Den mexikanske enchilada er jo egentligt en majspandekage, som bruges til meget af den mexikanske mad, for den bliver brugt til alt fra frokost over aftensmaden, og der er også en dessertudgave af den, som vi ser den i mange andre lande.

Der findes faktisk lignende versioner af en pandekage, som fungerer mere som et madbrød i det nordlige Afrika, hvor de lokale så bare bruger kikærtemel til at skabe en tynd dej, som kan spredes ud på en metalpande eller en metalplade, for det er ikke nødvendigt med en pande. Det er samme metode som du finder i asien, ganske tynde brød, som kan bruges til alle former for mad.

Lande uden mangel på mad

I de lande, som ikke har oplevet så stor hungersnød, der har pandekagen fået en rolle som dessert over tid. Det er den fine, hvide mel, som bliver brugt, og det er oftest som dessert pandekagen bliver lavet. Den russiske pandekage er en blinis, og det er en historie helt for sig selv. Til den version bruges der boghvedemel, og den serveres med en russisk delikatesse, nemlig kaviar. Den fineste af slagsen, Belugaen, som er størens æg, og som høstes ved Sortehavet.

I Tyskland og Centraleuropa er det mere den klassiske dessertpandekage, som vi finder. Den som varieres over et gammelkendt tema, for det er som dessert og ikke som et madbrød, at den vil blive serveret hverken i private hjem eller på restauranter. Der er forskellige variationer, og de mest kendte på restauranter er enten flamberede pandekager i cognac og appelsinsaft, som serveres rygende varme og spises med det samme. Den anden version, som mange kender, er pandekager med is og frisk frugt, den er brugt i mange lande i Central- og Nordeuropa.

Nordamerika er en blanding af det, som du finder i Europa. De har mindre pandekager, som bliver serveret som morgenmad, og de har også tilføjet bagepulver for at gøre dem mere luftige. Disse pandekager serveres oftest med sirup og i en mindre bunke, men der er også områder, hvor der er iskoldt smør, som får lov at smelte ud over bunken, inden du føjer sirup til.