bordben
Bolig & Indretning

Opgrader til spisebord stykke for stykke

Når dit spisebord er begyndt at se kedeligt og gammelt ud, så er det som regel tegn på, at det er tid til noget nyt. Du behøver ikke skifte hele bordet ud – det kan være noget så simpelt som nye bordben eller spisebordsstole!

Der er masser af måder at få dit spisebord til at skinne igen! Læs med her og find ud af hvordan.

Skift bordbenene ud

Bordben er som regel ikke noget, man lægger mærke til ved et bord – men så er det fordi, de er kedelige!

Hvis du er træt af at se på det samme gamle bord, og du har muligheden, så skift bordbenene ud. Du kan erstatte dem med bordben af jern eller træ. Hvis de gamle bordben matchede bordpladen, skal du måske prøve at gøre de modsatte?

Vær frisk og prøv noget nyt! Det værste, der kan ske, er, at du sætter de gamle bordben på igen og sælger de nye. Nye bordben er en flot og nem måde at opgradere dit gamle spisebord, så det er da værd at prøve.

Vær altid opmærksom, når du køber nye bordben. Hvis du har børn i hjemmet, bør du undgå skarpe kanter, selvom du ønsker et morderne look. Det er din mulighed for at lade dit spisebord blive genfødt, men husk, at funktionalitet også tæller med.

bordben

Få en ny bordplade

Lige modsat scenariet med bordben kommer bordpladen. Hvis dine bordben er pæne, men bordpladen ser ringe ud, så skift den.

Bordpladen er uden tvivl den del af bordet, der tager flest slag. Ringe fra glas, farver og fedtede fingre fra børn, der er meget, der kan skade og ridse et bord. Hvis det er gammelt eller ikke er blevet vedligeholdt, kan det trænge til enten at blive slebet ned, hvis det er af træ, eller blive erstattet helt.

Hvis du ikke har pengene til at lave noget særligt med din bordplade, så kan du dække den til med en simpel dug indtil videre. Bordet fungerer jo stadig, så der er ikke noget i vejen for, at du venter lidt med at erstatte det.

Nye spisebordsstole

Det er også muligt, at dit problem med dit spisebord slet ikke er med bordet. Gamle spisebordsstole kan få et helt område til at se træls og brugt ud, og det er meget nemmere at erstatte dem end selve bordet.

Hvis dine spisestole generer dit blik, så skal du ikke tage ud og skaffe nogen magen til. Prøv noget nyt! Find farver, der springer lidt ud, få fat i noget, der liver lokalet op – og hvis dine gamle spisebordsstole var en del af et spisebordssæt, så find nogle, der er meget anderledes!

Når alt det gamle er væk, og du kan se det nye, vil dit bord også se anderledes ud. De nye stole matcher til hinanden, og selvom de ikke er af samme materiale som bordet, skulle de gerne passe i stilen. Det er altså en dårlig idé at blande moderne industrialisme med et vintagespisebord.

Kommentarer lukket til Opgrader til spisebord stykke for stykke