Bolig & Indretning

Godnat og sov godt med en tyngdedyne

En god og sammenhængende nattesøvn er vital for vores krop og sind og får os til at hænge bedre sammen. Det er nemlig her kroppen restituerer og hjernen får et tiltrængt hvil og rum til at bearbejde dagligdagens utallige indtryk. Men mange mennesker har svært ved at sove og vågner mange gange om natten. Er du en af dem? Så kan det være værd at udskifte din almindelige dyne med en beroligende tyngdedyne.

Beroliger dit nervesystem og mindsker stress

Stress, angst eller tankemylder. Der kan være mange grunde til, at du har svært ved at falde i søvn og forblive i søvnen om natten. Der findes ikke noget mere frustrerende end at vende og dreje sig til langt ud på de sene nattetimer og derefter stå op uoplagt og energiforladt om morgenen. Sidder du og nikker genkendende til det, kan en tyngdedyne være din redning. En sådan dyne er, som navnet antyder, en tung dyne, der beroliger dit nervesystem og reducerer stress i kroppen. Hvor en almindelig dyne af fjer eller dun blot ligger løst over dig, fordeler tyngdedynen sin vægt ligeligt, fordi små miljøvenlige glaskugler er syet ind i lommerne i dynen. På den måde vil du opleve et jævnt og sansestimulerende tryk over hele kroppen, som mange oplever har en dejlig og beroligende effekt – faktisk vil det føles som at få et blødt kram, hver gang du kravler under dynen. Trykket er godt, da det får din krop til at producere mere melatonin, et hormon, der får dig til at slappe af. For at få størst effekt og mest ud af tyngdedynens mange fordele skal den som udgangspunkt veje 10-12 % af din kropsvægt.

Kom i en dybere REM søvn – det er vigtigt

Selv hvis du ikke kæmper med stress eller uro i kroppen, kan du sagtens sove med en tyngdedyne og opleve de samme positive effekter. Mange mennesker bruger dynen for bl.a. at komme i en dybere REM søvn. Din søvn består af forskellige faser, og en af dem er REM-fasen. REM står for ‘rapid eye movement’, hvilket betyder, at dine øjne bevæger sig meget hurtigt, da det er her størstedelen af dine drømme sker. Under denne fase kommer din hjernes aktivitetsniveau faktisk næsten op på samme niveau, som når du er vågen. På samme tid vil din muskelaktivitet blive fuldstændigt afslappet, med undtagelse af den i dine øjenlågsmuskler. Det vil altså sige, at din hjerne er aktiv, mens din bevidsthed er frakoblet. REM er den sidste fase i din søvncyklus, og den er meget vigtig. Forskning har nemlig vist, at fasen spiller en stor rolle for vores hjernes indlæring og hukommelse samt forbedrer vores evne til at tænke kreativt og løse problemer. Det er også her, vi bearbejder dagens og livets mange oplevelser. Derudover giver fasen os mere energi til at klare en ny dag. Vil du forbedre din REM søvn og opleve de gavnlige og sunde egenskaber ved dette for din hjerne og krop, kan du med fordel anskaffe dig en tyngdedyne. Du kan læse mere om dynen og få svar på eventuelle spørgsmål på www.scandinavianrest.dk.

Kommentarer lukket til Godnat og sov godt med en tyngdedyne